Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

LHK-stilladser nægter at betale praktikbøder

Da der blev lavet en trepartsaftale om praktikpladser, viste det sig, at stilladsbranchens elever ikke er omfattet af aftalen. Mange stilladsvirksomheder skal derfor betale "strafafgift" for ikke at tage lærlinge – og det vil LHK Stillads a/s ikke finde sig i.

Af Mogens Hjelm

Trepartsaftalen om praktikpladser betød, at stilladsbranchen blev sorteper og skal betale – akkurat som de virksomheder, der ikke viser ansvar for uddannelser. Det hjælper altså ikke, at stilladsbranchen er rigtig god til at tage lærlinge og hjælper mange unge ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at stilladsmontøruddannelsen er en AMU-kontraktuddannelse og ikke en erhvervsuddannelse, som Trepartsaftalen omfatter.

Lars Kanstrup, der ejer LHK Stillads a/s i Humlebæk, har besluttet sig for at tage kampen op, og han har derfor undladt at betale de bøder, som indtil videre er blevet udskrevet til hans virksomhed.

 - Det er urimeligt, at stilladsbranchen, som løfter et stort uddannelsesansvar, skal betale bøder. Jeg har derfor afvist at betale bøder for manglende praktikpladser. Der mangler ikke praktikpladser i mit firma, som løfter vores del af uddannelsesansvaret, siger Lars Kanstrup.

Han har noteret, at Dansk Byggeri trækker på skuldrene med en anbefaling om, at branchen får sat en traditionel erhvervsuddannelse på benene, som vil ligestille stilladsbranchens uddannelse med de traditionelle erhvervsfaglige uddannelser.

Dansk Byggeris anbefaling
Underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri, har til Diagonalen (nr. 1 -2018) slået fast, at "det er op ad bakke" at finde en tilfredsstillende løsning for stilladsbranchen. Det er desværre sådan, at den eneste løsning er at lave stilladsmontøruddannelsen om fra en kontraktuddannelse i AMU-regi til en egentlig erhvervsuddannelse".

Stilladsbranchen deler her skæbne med andre fag med AMU-uddannelser som fx nedriverbranchens. Men ifølge Lars Kanstrup kan man ikke uden videre bare sadle om.

 - Akkurat som fx nedriverne, så tager vi os af mange unge, der ikke passer ind i almindelige erhvervsuddannelser med obligatoriske fag som engelsk, dansk og regning. Vi dækker med vores lærlingeuddannelser et behov for også at åbne arbejdsmarkedet for mange af de bogligt svage unge, siger Lars Kanstrup.

Fogedretten ser på sagen
LHK Stillads er blevet opkrævet flere tusinde kroner i bøde for manglende uddannelsespladser, og Lars Kanstrup har nu flere gange været i fogedretten som følge af manglende betaling. Der er endnu ikke kommet en dom, da fogedretten ikke ved, hvordan de skal forholde sig til spørgsmålet. Men Lars Kanstrup er indstillet på at kæmpe og er i kontakt med sin advokat for sammen at vurdere det videre forløb og mulighederne for at vinde sagen.

Som bekendt gennemgår stilladsbranchens elever en 2-årig uddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktikperioder. Eleverne er ca. 20 uger på skole. I modsætning til lærlinge i erhvervsuddannelser, så kan virksomheder i stilladsbranchen sige lærlinge op i hele aftaleperioden, ligesom stilladsbranchen får større lønrefusion end man får til lærlinge på de øvrige erhvervsuddannelser.

 - Det er som at stå mellem to stole. Vi har en god uddannelse, som passer godt til stilladsbranchen, og vi må også anerkende, at der er nogle fordele ved kontraktuddannelsen, som vil være dyr at opgive. Der er derfor god grund til fortsat at presse på overfor Dansk Byggeri og Undervisningsministeriet i forhold til at finde retfærdige løsninger, ligesom vi også i branchen må tage diskussionen om stilladsmontøruddannelsens fremtid, siger formand for Stilladssektionen, Kurt Bo Jensen, som pointerer, at branchen tager rigtig mange lærlinge, og derfor finder det uretfærdigt at blive pålagt en økonomisk straf. Det er denne signaleffekt fra politikerne, vi klager over.