Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
konference_frimaerke_126.jpg

Sådan får du en flygtning i job

På konferencen ”Flygtningens vej ind på arbejdsmarkedet” gav souschef Jesper L. Bertelsen, Røde Kors, National Afdeling et indblik i flygtningenes vej til Danmark og deres indslusning i det danske samfund

Mens Mette Rønnau fra CABI fortalte om andre virksomheders erfaringer med flygtninge. Jobcenterchef i Vejle Michael Petterson fortalte om deres arbejde med at få flygtninge i arbejde og støtteordninger. Mia Hardorf, HR-chef, og Tobias Fogh, projektchef, begge fra bygge- og anlægsvirksomheden Munck Gruppen i Nyborg, bidrog med deres erfaringer med ansættelse af foreløbig 6 flygtninge. 

Her er de vigtigste fakta og pointer, som medlemmerne af Stilladssektionen kunne tage med sig hjem og reflektere over: 

Flygtninge i tal

60 millioner mennesker er på flugt fra krig og fattigdom. De fleste kommer fra Syrien, Iran og Afghanistan. Regeringens prognose siger, at der kommer 25.000 enkeltpersoner til Danmark i 2016. De skal så familiesammenføres. Der er flest mænd i den arbejdsdygtige alder, men også et stigende antal børn under 18 år. 

Hovedparten - omkring 85 % - er lavt uddannede. Jesper Lorentz Bertelsen, indrømmer, at kompetenceafklaringen i dag ikke er god nok. Røde Kors har derfor sammen med et stort rekrutteringsfirma søgt om midler til i højere grad at kortlægge de enkelte virksomheders kompetencer. 

Ca. hver 5.taler engelsk. De lærer meget hurtigt det danske sprog. 

På vej mod asyl

Når flygtninge beder om asyl, bliver de eskorteret til Sandholmlejren nord for København. Her bliver de registreret, får taget fingeraftryk, deres sag bliver oprettet, de bliver indkvarteret, får tøj, sengetøj og bliver tilset af en læge. Så får de et kort introduktionskursus til det danske samfund i 3-6 uger. 

Når de har fået asyl, og det sker i gennemsnit efter 1 år, bliver de fordelt på landets 48 opholdscentre, som drives dels af Røde Kors, dels af kommunerne. Herefter starter et 3-årigt integrationsforløb med skolegang, hvor de lærer dansk, bliver afprøvet på arbejdsmarkedet, får tilbudt praktikophold og får yderligere introduktion til den danske kultur. 

I Skanderborg Kommune har de lavet interviews med flygtninge umiddelbart, når de kommer til kommunen, 4 måneder efter og 8 måneder efter. Ved første interview svarer 78 %, at det er deres eget ansvar, at de får et godt liv i Danmark. Allerede 4 fire måneder senere svarer kun 7 %, at det er deres eget ansvar, mens 60 % svarer, at det er et delt ansvar, og efter 8 måneder er der ingen, der synes, at det er deres eget ansvar. 

Fordelene ved flygtninge på arbejdspladsen

Mette Rønnau sagde om fordelene ved at tilbyde flygtninge arbejde: 
Hvis I tager flygtninge i arbejde hos jer, får I større arbejdsglæde og bedre bundlinje. Det er ikke bare filantropi. En undersøgelse blandt 36 virksomheder har vist, at mangfoldighed på arbejdspladsen medfører, at man tjener 5,7 % mere end virksomheder med lille mangfoldighed. SFI har spurgt virksomheder, hvorfor de tilbyder flygtninge arbejde. De svarer: Det løser rekrutteringsproblemer, og medarbejderne bliver gladere. 74 % af virksomhederne siger, at de gerne vil være med, 41 % vil bidrage men ikke have udgifter med det. Tendensen er, at flere og flere virksomheder gerne vil beskæftige flygtninge. 

I den nye trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter vil man styrke arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark ved at have fokus på job og tilbyde erhvervsrettet danskundervisning mod specifikke brancher. 

Gode råd: 
• Kik på kompetencer ikke på sprogbarriere 
• Lær af andre virksomheder – CABI driver et netværk, hvor man kan ringe til andre og høre om deres erfaringer 
• Brug mentorer – giv en af jeres medarbejdere mentorrollen. I kan få kompensation for medarbejderens tid 
• Brug Jobcenteret – de har opgaven og er serviceorienteret 

Erfaringer fra Vejle

Michael Petterson, jobcenterchef i Vejle Kommune, har følgende erfaringer med flygtninge: 
35 % har evner til at tage en uddannelse. Voksenlærlinge er i stigning. Vi kan screene dem til virksomheden på forhånd. Vi kan tale med dem sammen med jer, eller I kan selv tale med dem. 

55 % af flygtningene kører vi ud i branchepakker – f.eks. lager og logistik og servicebranchen. Vi er i stigende grad i dialog med brancher. Det kan så være et langstrakt rekrutteringsforløb, hvor arbejdsgiveren møder flygtningen adskillige gange. De har en arbejdsevne, og de fleste også en arbejdsvilje. 

10 % er på passiv forsørgelse pga. traumer eller barsel 

Støttemuligheder

Mentorens tid kan kompenseres i 1-4 timer om ugen med 181 kr. i timen. For voksenlærlinge er kompensationen 30-40 kr. i timen. 

Tager man en flygtning i arbejde, får man en bonus på 20.000 kr. efter 6 måneder og igen efter 12 måneder i kompensation.
 

Kulturforskelle

Mange af flygtningene kommer fra en meget hierarkisk samfundsstruktur. Mens vi forventer selvstændighed, ansvarlighed, accepterer uenighed, så kommer de med en ydmyghed, der er langt fra vores kultur. Flygtningene er vant til, at ordrer skal adlydes. Her i Danmark er vi meget mere ligeværdige chef og medarbejder indbyrdes. Vi har en flad lederstruktur, er meget lidt autoritetstro, kritisk og makker ikke altid ret. Det kan godt give anledning til irritation, når en flygtning spørger ”Må jeg tage en blyant?” Men det er en del af rejsen, at de lærer at forstå, at det behøver de ikke spørge om. 

I Munck Gruppen har de nu ansat en iransk ingeniør i løntilskud. Han giver hver dag projektchefen Tobias Fogh hånden, når han møder på arbejde.